Når dørene åbner til Jagt & Outdoor 2024, træder du ind i et paradis for enhver jæger og våbenentusiast.
I år har vi samlet førende våbenhandlere og forhandlere af våbenrelateret udstyr og ydelser under ét tag i Jyske Bank Arena: din unikke chance for at udforske det nyeste inden for jagtudstyr, innovative våben, og avanceret optik.
Udstillere, du ikke må gå glip af:
- Blaser Group: Med ikke én, men to stande, demonstrerer Blaser Group deres førende position inden for jagtvåben og -udstyr. Oplev ikke mindst den helt nye Sauer 505 som et af de allerførste steder i Europa.
- Game and Gun: Besøg Game and Gun for at opleve en bred vifte af jagtvåben og tilbehør.
- ZEISS er kendt for deres uovertrufne optik, og på messen kan du få fingrene i nogle af de bedste kikkerter og sigtemidler på markedet.
- HG Agencies præsenterer et nøje udvalgt sortiment af jagtudstyr og -tilbehør, designet til at forbedre din jagtoplevelse.
- Swarovski Optik og Kahles: De to søsterselskaber byder på verdensklasse optik: fra kikkerter til sigtekikkerter, så er Swarovski Optik og Kahles med helt i top.
Nyd en smag af Tyskland
Ingen jagtmesse uden god mad og drikke! I år introducerer vi en klassisk tysk biergarten, midt blandt våben-standene, hvor du kan nyde hjemmelavet currywurst, friskbagt brød og tilbehør – alt sammen ledsaget af kold fadøl serveret i klassiske oktoberfest-krus.
Det er den perfekte måde at afrunde din oplevelse på Jagt & Outdoor 2024 – med god mad, godt selskab og fantastisk stemning.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Jagt & Outdoor til et event, der med garanti vil berige din passion for jagt og natur.
Læs mere om hvad du kan opleve på messen, her på sitet – og bestil din billet allerede i dag.