Fra vildmark til messehal: Oplev Claus Ballisagers eventyr på Jagt & Outdoor!

Træd ind i en B-Wild-verden på Jagt & Outdoor og oplev Claus Ballisagers univers af jagt og eventyr. Skaf din egen kopi af hans helt nye bog og få en personlig signatur fra eventyreren selv.

Er du klar til at dykke ned i jagtens og vildmarkens fascinerende verden sammen med en af landets mest karismatiske jagtprofiler? Så sæt kryds i kalenderen og besøg Jagt & Outdoor i starten af april!

Claus Ballisager, manden bag den anerkendte jagt- og outdoorbutik B-Wild i København, inviterer dig til en ekstraordinær oplevelse på jagtmessen i Odense.

Traditionen tro transformerer Claus sin stand til et epicenter for jagtentusiaster. Men i år har han en helt særlig nyhed med sig – nemlig den spritnye bog, “Mr. B-Wild – en bog om jagt og vildmark”, der lanceres lige op til messen den 1. april. Det er din chance for ikke bare at få fingrene i et eksemplar, men også at få det signeret af manden selv!

– Min nye bog tager dig med på en rejse gennem jagtmarker i Kasakhstan, deler anekdoter fra mine vildmarksture til Alaska, bjørnejagt på Kodiak, og topfuglejagt i Lapland. Du får også indblik i min krydsning af Kodiak Island, vildsvine- og gemsejagt i Rumænien, og meget mere, fortæller Claus Ballisager og fortsætter:

– Og er du en gearfreak lige som mig, så har jeg inkluderet en udførlig udstyrsliste til bjergjagt samt billeder og en grejliste, der viser det udstyr, jeg havde med under de ekstreme forhold i Finland, da vi optog ”Alene i vildmarken”.

Wild med Jagt & Outdoor
Claus er ikke bare en fortæller – han er en ægte eventyrer. Netop nu er han aktuel i DR’s populære program ”Alene i vildmarken”, hvor han får testet sine skills og overlevelsesevner i det, der bliver betegnet som programmets hårdeste og koldeste sæson.

Men når Claus ikke er på eventyr i vildmarken, så banker hans jagthjerte blandt andet for messen i Odense. B-Wild har udstillet på Jagt & Outdoor i 20 år – og med årene har standen vokset sig større og større.

– Vi har altid supertravlt på messen. Folk kommer hertil fra hele landet, fordi vi alle har en fælles interesse. Jeg er vild med stemningen på Jagt & Outdoor. Folk er altid glade og i godt humør. Det er en fornøjelse at dele min passion med ligesindede, udveksle historier og erfaringer – det er det, der driver mig. Og i år er noget specielt, fordi jeg bringer et stykke af mine egne eventyr med mig gennem min bog, siger Claus Ballisager.

Leder du efter inspiration til dit næste eventyr i vildmarken? Så kig forbi Jagt & Outdoor og få en snak med en af Danmarks mest inspirerende vildmarkseventyrere!

Besøg B-Wild: Hal C, Stand C-3136

da_DK