OCC aflyser Jagt & Outdoor 2020

25-08-2020

Ja, den er desværre god nok og beslutningen er taget. Pga. COVID-19 aflyser vi Jagt & Outdoor messen i 2020.

Der skal først og fremmest lyde en stor tak til alle udstillere, foreninger, frivillige, medarbejdere og vores dygtige Advisory Boards store engagement i messens tilblivelse. Men det er desværre ikke altid nok! Efter to sværdkampe med COVID-19 og heraf flytninger af messen må vi konstatere, at det flotte og rekordhøje internationale fagniveau, der forelå på forårets messe, ikke vil være opnåeligt for den kommende messe til oktober pga. COVID-19.

Det OCCs pligt og ansvar at udvise rettidigt omhu og samfundssind. Jagt & Outdoor er hjerteblod for mange af de involverede i messen. Men OCC har et samfundsansvar og vi vil ikke løbe risikoen at skabe smittespredning ved at samle 17.000 jægere i OCC til oktober. OCCs ledelse har i samarbejde med teamet bag Jagt & Outdoor ud fra de nuværende retningslinjer vurderet, at vi ikke kan gennemføre med den vanlige høje standard og vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Derfor er det besluttet at aflyse vores stolte Jagt og Outdoormesse i 2020.

OCC samler hele Danmark i en episk midte for helt unikke oplevelser og derfor glæder vi os allerede til foråret 2022, hvor vi igen slår vores porte op til en ny Jagt & Outdoor messe, som samler jagt- og outdoorfolket fra hele Danmark. Den nye messe i 2022 vil sætte nye standarder for Jagt & Outdoor verdenen.

Uddybende spørgsmål kan rettes til projektleder, Henrik Vestergaard Hove-Nielsen mobil +45 23480567 eller Head of Event, Henrik Andersen, på mobil +45 81725100

 

Odense den 24. august 2020

Book your stand

Book Your Stand

Company Information

Contact Person

Fair Stand