Mød Falkemanden på Jagt & Outdoor!
23-08-2021
Team Jagt & Outdoor er kæmpe fans af Falkemanden! Derfor er vi ellevilde – nu kan vi nemlig afsløre, at du kan opleve falkoner Flemming Sanggaard – Falkemanden – på Jagt & Outdoor i 2022.
Falkemanden blev hele Danmarks darling, da han i 2019 vandt tv-programmet ”Alene i Vildmarken”. Her overlevede han 60 dage alene i den barske natur med ganske lidt mad.
Hans store viljestyrke, høje humør og mange færdigheder fik ham til at trodse isolation, kulde, ekstremt vejr og sult – og han er stadig den danske deltager, der har overlevet længst alene ude i vildmarken.
Vi glæder os til at opleve Flemming Sanggaard og alle hans fugle på Jagt & Outdoor i Odense!
Vi ses den 1.-3. april 2022!
(Fotokreditering: Nils Risgaard-Petersen)