Kom til DM i indoor apportering

06-02-2020

Er din jagthund Danmarks bedste til indoor apportering? På årets Jagt & Outdoor messe kan din hund dyste om titlen og vinde masser af eksklusive præmier.

Der er store og attraktive præmier på spil, når Jagt & Outdoor afholder det uofficielle Danmarksmesterskab i indoor apportering i samarbejde med Danmarks Jægerforbund.

Er din hund en vaskeægte jagthund med gode evner inden for apportering? Så deltag i konkurrencen, der strækker sig over to dage på messen.

Lær din hund bedre at kende
Lander din hund ikke på førstepladsen, er det en garanti, at I ikke går tomhændet hjem. Med jer får både du og din hund masser af erfaring samt en helt unik oplevelse, hvor din hund udfordrer sig selv, og du bliver klogere på både dine egne og din hunds evner. Samtidig vil du også modtage en vurdering af det erfarne dommerpanel.

Kun 20 heldige hunde og -ejere får mulighed for at deltage i konkurrencen – 10 deltagere lørdag den 14. marts og 10 deltagere søndag den 15. marts. Danmarks Jægerforbund trækker lod blandt alle tilmeldte, når de 20 deltagere skal findes.

Læs mere om deltagelse, regler samt tilmelding hos Danmarks Jægerforbund.

Tilmelding skal ske senest den 1. marts 2020.

Book din stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand