Fra jagtbogsforfatter til millionforretning

02-04-2022

Indehaver af B-Wild startede sin karriere på messen i Odense med salg af en jagtrejsebog, som han udgav for cirka 18 siden. Første gang Claus Ballisager udstillede på Jagt og Outdoor i Odense deltog han med en lille stand. Den brugte han til at sælge sin nye jagtbog, med titlen ”Nu eller aldrig”, som handlede om oplevelser fra især Nordamerika.

I dag deltager Claus med en af udstillingens største stande. Forfatterskabet er nemlig erstattet med en tilværelse som butiksindehaver af B-Wild i det indre København. En forretning, som især sælger tøj og andet udstyr til den aktive jægere og naturbruger. På spørgsmålet om hvem der er de typiske kunder i hans forretning, svarer han, at kunderne typisk kan deles i to grupper. De fleste af vores kunder er almindelige jægere og naturfolk. Men ud over dette har vi en stor del af vores kunder, der henvender sig til os, da vi gennem tiden har opbygget en stor erfaring i valg af det rigtige udstyr til mere krævende jagt. Vi har mange kunder, der besøger os i butikken alene fordi de har læst vores hjemmesides udstyrslister og anbefalinger til jagt i mere krævende terræn. Men de fleste er dog almindelige jægere og naturbrugere. Det siger Claus Ballisager, som vi mødte lørdag morgen kort tid før dørene, blev åbent til Jagt & Outdoor 2022 i Odense Congress Center.

Humøret på standen virkede højt efter en fredag, som blev betragtet som meget tilfredsstillende. Fortsætter lørdag og søndag, som fredag startede, er vi ovenud tilfreds, siger Claus Ballisager, som gerne svarer på spørgsmålet om, hvor meget han forventer at sælge, når messen lukker søndag eftermiddag. Vi bruger naturligvis messen til at komme lidt i bund med vores varelager og regner med at vi runder en omsætning på 600.000 kr. over de tre messedage. Vores tilgang er, at det skal være muligt at gøre en god handel.

Sådan lyder det afslutningsvis fra Ballisager, der akkurat som dørene gik op til messen, tog imod de første engagerede kunder.

Book din stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand