Farligt flåtbid – bliv vaccineret på Jagt & Outdoor

15-03-2022

Solen skinner, det er forår. De milde temperaturer har allerede budt på de første små blodtørstige ubudne gæster, nemlig flåten. Et lille blodsugende insekt, som kan være farlig for os mennesker.

Når vi bevæger os over marken, i skoven eller gennem det høje græs, så risikerer vi at støde på flåterne. Selvom man er godt klædt på med lange bukser og støvler, så formår de indimellem at finde vej ind til huden. Her kan de kravle rundt i timevis inden de bider sig fast.

Derfor anbefales det, at man altid kigger sig selv godt igennem efter en dag tilbragt i naturen. Er uheldet ude, så gælder det om at fjerne flåten hurtigst muligt inden eventuel smitte overføres. Borrelia overføres 24-48 timer efter et bid, hvor en flåt med TBE-virus overfører smitten indenfor kun få minutter efter biddet. Det vil sige, at man i mange tilfælde ikke når, at fjerne denne flåt før smitteoverførelsen er sket.

Men hvad er TBE-virus?
TBE er en forkortelse for Tick Borne Encephalitis. På dansk kalder vi den Centraleuropæiske hjernebetændelse, et virus, der ved bid fra en TBE-båren flåt kan give infektion i hjernen og rygmarven.

Bliv vaccineret på Jagt & Outdoor 2022
Vi opfordrer ikke vores gæster til at blive vaccineret. Det er op til den enkelte at bestemme om man ønsker at lade sig vaccinere. Men vi opfordrer vores gæster til at være velinformeret om, at der findes en vaccine mod TBE-virus, og at Danske Lægers Vaccinations Service er til stede på Jagt & Outdoor 2022.

Her kan de give råd, vejledning samt tilbyde at vaccinere imod TBE-virus. De tilbyder 22% i rabat på grundforløbet (3 TBE-vaccinationer).

Book din stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand