Fra Sauer til Minox: oplev alt det bedste fra Blaser

På årets Jagt & Outdoor er Blaser klar med en perlerække af våben og tilbehør for den seriøse jæger: oplev blandt andet nyheder fra Liemke, Mauser, Sauer, Minox og Blaser selv.

Jagt & Outdoor 2024 er stedet, hvor du kan opleve de nyeste tendenser og teknologier inden for jagtverdenen. I år kan du ikke mindst se og håndtere de stærkeste produkter fra Blasers mærker – glæd dig til at besøge standene fra:

Liemke
Opdag Liemke’s nyeste tilføjelse til den anerkendte Luchs familie – Luchs 25.1. Denne termiske clip-on spotter er designet til at forbedre din jagteffektivitet, uanset om du bruger den som håndholdt spotter eller monterer den på din sigtekikkert. Et must-have for jægere, der søger en topmoderne termisk løsning.

Mauser
På standen kan du opleve alle Mausers velkendte modeller og også lægge hånd på den helt nye Mauser 18 Pure og Pure Max. Denne nye robuste riffel er et ”must-see” for alle entusiastiske jægere som er på udkig efter en stilfuld arbejdshest af en riffel, til den helt rigtige pris!

Blaser
Blaser’s stand er stedet hvor du kan udforske en imponerende samling af custom våben og nyheder. Oplev blandt andet den nye linje af B2 riffeloptikker og K95 Succes enkeltskudsriflen – og få svar fra eksperterne på alle dine Blaser-spørgsmål.

Sauer
Den spritnye Sauer 505 er vel næppe en hemmelighed længere, men derfor er den nu stadig en decideret verdensnyhed! Riflen er en fusion af Sauers velkendte kvalitet og innovative nye funktioner, i en overkommelig prisklasse, der gør den til et spændende nyt valg for jægere, der ønsker det bedste af det bedste.

Minox
Besøg Minox for at afprøve deres nyeste RS-4 sigtekikkert linje og den opdaterede X-range håndkikkert med afstandsmåler. Hvis du er på jagt efter kvalitetsoptik til en fornuftig pris, er Minox-standen stedet, du ikke vil gå glip af.

Gå ikke glip af chancen for at opleve disse banebrydende produkter – og meget, meget mere – på Jagt & Outdoor 2024.

Se hele udstillerlisten på årets messe her.

en_GB