English
Du er her:
Nyhed >> Nyt hundeområde >>

Tæt samarbejde sikrer nyt spændende tiltag på Jagt & Outdoor 2018

I bestræbelserne på fra gang til gang, at lytte til de besøgendes ønsker om nye tiltag samt at højne kvaliteten af Danmarks ubetinget største fagmesse og landsudstilling indenfor jagt og outdoor, har Odense Congress Center indgået et spændende samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Dette betyder at den sidste, af i alt 4 haller, i 2018 vil være fyldt med jagthunde racer, forhandlere af foder, udstyrsbutikker, dyrlæger m.m.

Midt i den store ”hundehal” vil der blive opbygget en arena med tilhørende tribuner. Her vil der på dagene blive afholdt et væld af spændende konkurrencer, opvisninger, foredrag osv. – alt i alt vil der være stor fokus på jagthundens univers og vigtigheden af samarbejdet mellem hund og fører.

Vi ser frem til igen at åbne dørene til Jagt & Outdoor d. 23.-25. marts 2018, og glæder os til løbende at præsentere nyt omkring hvilke jagthunde racer, udstyrsbutikker, foredrag, konkurrencer m.m. der vil være at finde på dagene.

 

Nyheder

Mange spørger sig selv op til jul: ”hvad giver man manden, der har alt?”. Hos Jagt & Outdoor synes vi, at du skal give ham billetter til messen d. 23. – 25. marts 2018.

Politiet i Odense vil give publikum et indblik i de mange forskellige opgaver, som deres tjenestehunde skal kunne løse.

Der er lagt op til eventyrberetninger og imponerende fotoreportager, når Morten Hilmer holder foredrag på Jagt & Outdoor. Den tidligere patruljemand fortæller om alt fra den barske natur, ensomheden og det tætte forhold til ens makker og slædehundene.