English
Du er her:
Nyhed >> Foredrag med fokus på hvalpetræning >>

Når man går på jagt, er det ekstremt vigtigt at have et nært og tillidsfuldt forhold til sin hund. Derfor er det vigtigt at starte med at træne hunden, allerede mens den er hvalp. Til Jagt & Outdoor messen vil hundetræner, Janne Vendelbo, holde foredrag, hvor hun giver konkrete tips og råd til, hvordan du bedst træner din hvalp.

 

Det kan ofte være svært at finde ud af, hvordan man skal træne sin hvalp – uanset om det er en kommende jagthund eller familiehund. Men der er gode råd og hjælp at hente, når den erfarne hundetræner Janne Vendelbo fra Hundeforstand og Team Timberline holder foredrag på Jagt & Outdoor messen.

 

Ifølge Janne Vendelbo er det vigtigst at starte hundetræningen med hvalpen rigtigt, og det er netop én af de ting, hun vil lægge stor vægt på under sit foredrag.  

 

- Det handler om at få skabt en god kontakt mellem hund og fører, og det gør man ved at have tid til at træne og være sammen med sin hvalp. Det er vigtigt at få etableret en naturlig respekt og tillid mellem hund og fører, og det går altså begge veje. Hunden skal have respekt for føreren, men føreren skal også respektere hunden ved f.eks. at tænke ”kan jeg forlange det her af min hund?”, siger Janne Vendelbo. 

 

På Jagt & Outdoor messen vil Janne Vendelbo holde et uformelt foredrag, hvor der er lagt op til at tilhørerende kan stille spørgsmål om deres egen hvalp eller træning. Og Janne Vendelbo ser frem til at kunne hjælpe med hvalpetræningen og vise, hvor nemt det er at skabe forbindelse mellem hund og fører.

 

- Jeg håber, at jeg kan åbne øjnene for flere hundeførere, så de får lyst til at komme hjem og træne med deres hvalp. De fleste får en ny hvalp i foråret eller den tidlige sommer, så derfor håber jeg, at jeg kan hjælpe dem i gang med hvalpetræningen. Uanset om de allerede har en hvalp eller har en på vej, siger Janne Vendelbo. 

 

Når det bliver forår eller tidlig sommer vil der være mange, der har fået en jagthund, da det typisk er det tidspunkt på året, hvor folk får deres hvalp, siger Janne Vendelbo.

 

Efter foredraget er Janne Vendelbo at finde på Danmarks Jægerforbunds stand, hvor hun vil stå klar til at svare på flere spørgsmål. Hun opfordrer dog ikke til, at man tager en lille hvalp med ind på messen, da det vil være for overvældende for hunden, som nemt bliver overstimuleret.

 

Foredraget til Jagt & Outdoor messen er relevant for alle hunderacer og hundeførere.

 

Janne Vendelbos råd til træning med hvalpe:

Lad være med at gøre for mange ting på en dag med din hvalp.
Undgå lange gåture, men sørg for kortere ture, så hvalpen ikke bliver træt.
Når en hvalp har trænet i ganske kort tid, har den brug for ro.

 

Om Janne Vendelbo:

Janne Vendelbo driver firmaet Hundeforstand og kennelen Team Timberline sammen med Kenneth Rajczyk. Janne Vendelbo har fra barnsben haft en stor interesse for at arbejde med hunde, og hun har vundet adskillige mesterskaber med sin hund. Bl.a. Markprøvemesterskaber i Retrievernes Jagthundeklub i 2001, 2002, 2004,2006 og 2010. 

 

Nyheder

Er din hund en vaskeægte jagthund, der har formidable evner inden for apportering? Din hund får mulighed for at dyste mod andre hunde om titlen som landets bedste i indoor apportering. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig og din hund. 

Rekordmange udstillere har i år købt en stand på messen. Når dørene åbnes for besøgende d. 23. - 25. marts bliver det derfor også med alle fire haller i brug. Det gør dette års messe til den største Jagt & Outdoor messe nogensinde.

Igen i år får messen et stort fluefisker-område. I løbet af tre dage får de besøgende mulighed for at deltage i Drop In fluebinding konkurrence og madlavning over åben ild, ligesom der vil være fluekasteopvisning og spændende foredrag.