English
Du er her:
Nyhed >> Fantastisk start >>

Jagt & Outdoor fik en fantastisk start, da messen åbnede fredag kl. 14.00. Køen foran døren til indgangen ved Sparekassen Fyn Arena var lang op til messens åbning, og da dørene endelig gik op strømmede det ind med forventningsfulde besøgende.

 

De besøgende mødte ind til imponerende stande med både våben, udstoppede dyr, gode tilbud og meget mere. En af de besøgende var Anders Nielsen, som var på Jagt & Outdoor messe med sin kammerat Peter.

 

- Jeg fik mit jagttegn for nogle måneder siden, så nu glæder jeg mig til at komme ud på ’rigtig’ jagt og til det, skal jeg jo bruge det rigtige udstyr. Jeg er taget på Jagt & Outdoor messen for at få et større kendskab til den jagtverden, jeg lige er blevet en del af. Og så håber jeg selvfølgelig på at finde det helt rigtige våben, fortæller Anders Nielsen. 

 

På messens første dag var det et blandet publikum af både erfarne ældre jægere, men også mange nyjægere blandt de besøgende. Derudover var der også mange børnefamilier, der var mødt op for at opleve Jagt & Outdoor, og her var børneområdet især populært.

 

Dagens to foredrag med eventyrer Thomas Lindy Nissen og TV-vært Steen Andersen tiltrak mange besøgende til foredragsområdet, der bød på spændende fortællinger om oplevelser med jagt.

 

Lørdag kan de besøgende se frem til at opleve de samme spektakulære stande og våben som på åbningsdagen, og desuden den traditionsrige auktion i Hal A kl. 14.00. På foredragssiden kan man møde TV-vært og jæger Camilla Ottensen, UV-jagt ekspert Morten Rosenvold og jagtfaglig chef Niels Søndergaard. 

 

Nyheder

17.000 besøgte Jagt & Outdoor messen, og dermed sætter messen ny rekord. Alle fire haller var i brug, hvilket gjorde årets messe til den største Jagt & Outdoor messe nogensinde.

I samarbejde med Danmarks Jægerforbund kan Jagt & Outdoor på årets messe byde på et foredrag med Kim Bennedsen fra Miljø og Fødevareministeriets Schweiss Registret. Det sker fredag den 23. marts kl. 17.00.

Som besøgende har du mulighed for at deltage i den store spændende publikumskonkurrence med fantastiske præmier som alle venligst er doneret af udstillere på messen. Præmierne har en samlet værdi af mere end 45.000 kr.